Velkommen til diacetyl.dk

Dette webside indeholder min 3. årsopgave som blev skrevet i foråret 2003 på Svendborg Gymnasium. Websitet er sat sammen for at give interesserede mulighed for at gennemlæse opgaven og jeg håber at websidet er med til at give en nem og overskuelig indgangsvinkel til opgaven, samt at jeg ved at præsentere opgaven på denne måde, kan være med til at give andre inspiration og ideer til Deres kommende opgaver. Et kort abstrakt, en folder på engelsk samt en Power Point præsentation omkring mit projekt kan hentes under ”Download”.

Diacetyl er et lille organisk molekyle der er baggrund for megen forskning idet, at fjernelsen af dette lille molekyle er bestemmende for hvor lang tid øllet skal lagres - jo mindre diacetyl, jo mindre lagring, og derved opnår bryggerierne en besparelse. Denne besparelse er ganske stor, da man f.eks. med enzymer kan korte tiden øllet skal lagre ned fra uger til dage, hvilket jo er utroligt interessant for en industri hvor markedet i USA alene udgør $210 milliarder.

Grunden til at jeg er gået så langt med min 3. årsopgave, som til at lave en hjemmeside, er at jeg har deltaget i forskellige forsker konkurrencer. Det hele startede med min deltagelse i ”Unge Forsker konkurrencen 2003” i Ingeniørenes Hus. Her kom jeg ind på en 2. plads og blev udtaget til at repræsentere Danmark ved ”The European Contest for Young Scientist” i Budapest sammen med to andre super fine fyre. For deres opgaver se ”EU contest”. I Budapest opnåede mit projekt en 10. plads (ud af de godt 30.000 projekter der var tilmeldt de nationale konkurrencer) og som præmie modtog jeg et 14 dages ophold i London samt deltagelse ved ”The 46th London International Youth Science Forum”. Dette forum finder sted i sommeren 2004. Til sidst men bestemt ikke mindst vandt jeg UNF’s (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening) Nobel konkurrence, hvor præmien er deltagelse ved Nobel prisuddelingen i Stockholm som fandt sted fra den 4-11 december 2003 (Billede af HKH Kronprinsess Victoria, HKH Prins Carl Philip og mig). Hele dette forløb som først slutter efter min tur til London, har virkeligt været en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Det har været mere end fantastisk at få lov til at møde alt fra kronprinsesser, astronauter, præsidenter, nobel prisvindere samt andre morsomme mennesker og derfor håber også at andre får de samme vilde oplevelser som jeg har fået. Ikke mindst møde en masse utroligt søde og morsomme unge mennesker, som resultatet af deres/vores fælles interesse for naturvidenskaben. Af netop denne grund er jeg begyndt som frivillig i UNF, og håber jeg den vej igennem kan bidrage med et eller andet til andre unge. For at læse mere om enten de ovennævnte konkurrencer eller om de firmaer og enkelt personer der har hjulpet med min opgave se ”Links”.

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen,
Svendborg Gymnasium 2003